De fleste kvinder elsker at shoppe både online såvel som i butikker, da det giver os et frirum i hverdagen. Shopping er en gode måde at koble af på, når det ikke lige kører på hjemmefronten, eller hvis du har haft en skidt dag på kontoret. Selvom mange tendenser peger imod salg og køb af varer på nettet både brugt såvel som helt nye produkter fra webshops, så sætter vi nu stadig stor pris på en fysisk butik. Det er nemlig rart for os at kunne se, mærke, føle og ikke mindst prøve produktet, før vi vælger at købe det.

Der er mange shoppingmuligheder i København herunder Magasin, Strøget, Frederiksberg Centret, Amager Centret og ikke mindst Fields. Sidst nævne er blandt et af de mest populære shoppingcentre i Københavnsområdet, hvis ikke hele Danmark. I denne artikel retter vi derfor fokus på Fields, der blev etableret i starten af århundredskiftet.

Fields i Ørestad

Fields blev åbnet i 2004 ude på Amager ved daværende nybyggeri i Ørestad med henblik på at tiltrække flere mennesker ud til området. I dag er Ørestad et populært sted at bo, eftersom der er mange ting at foretage sig. I Ørestad har mange virksomheder valgt at flytte til, og derudover er der Royal Arena, Royal Copenhagen golfklub og ikke mindst Fields. Det populære butikscenter udgør en stor bestanddel af handelslivet i København, og der er tilmed mange mennesker, som kommer langvejs fra blot for at gøre deres indkøb. Fields er samtidig et af de største centre i Danmark, og udgør faktisk omkring 115.000 m², hvor 145 spændende butikker er fordelt ud på. Blandt deres butikker finder du varer og services indenfor:

  • Tøj
  • Personlig pleje
  • Alt til børn og unge
  • Boligartikler
  • Sport og fritid
  • Elektronik
  • Dagligvarer
  • Restauranter og caféer

Der er ikke noget at sige til, at Fields har mellem 5 til 7 millioner besøgende om året, når der er så mange muligheder for at købe gaver eller ting til sig selv. Efter en lang dag med shopping kan du ovenikøbet finde noget lækkert mad blandt de mange restauranter og caféer, som har lokation i Fields. Der er også en biograf, hvor du kan se de seneste film på et stort fint lærred, mens du nyder en pose slik og sodavand i biografsædet. Der er ikke noget bedre end at slappe af efter en lang dag på farten med indkøb.

shopping bags

Placeringen af Fields er også fantastisk, eftersom du blot har ét minuts gå gang fra nærmeste Ørestad Metro station. Kommer du lang vejs fra, så slipper du også for at køre igennem indre by, da motorvejen også er lige rundt om hjørnet. Det er dejligt nemt at komme til og fra Fields, hvorfor centret er populært i hele Hovedstadsregionen.