løber der binder snørrebånd

Vi har hørt det så mange gange før, men motion er sgu vigtigt for dit velvære, hvordan du har det og din generelle livsglæde. Det er der mange biologiske og psykologiske årsager til, og det er derfor, at det bliver prædiket i medierne i stor stil. Selvom vi ved hvor vigtigt det er, så er det sjældent at vi gør noget ved, fordi vi har en travl og hektisk hverdag. Vi befinder os i en tidsalder, hvor mulighederne er så mange, at det oftest er lettest at vælge motion fra. Hvis du er en af dem, som ikke dyrker motion jævnligt, så gør du dig selv en kæmpe bjørnetjeneste, og derfor vil gerne hjælpe dig i gang.

Øget livsglæde, selvtillid og selvværd

Vi ved at motion giver øget livsglæde, eftersom det udløser endorfiner, som er et af de stoffer, der skaber glæde i vores krop og sind. Det er samme stof, der udløses når vi har sex, spiser god mad og lignende. Derudover er der også andre effekter, som indirekte vil påvirke, hvordan du har det med dig selv. Hvis du har lidt for meget på sidebenene, men får raslet de kilo af, så vil du typisk opleve øget selvtillid og dermed selvværd. Selvtillid kommer selvfølgelig af, at du vil opfatte dig selv som en mere tiltrækkende person, men i lige så høj grad, fordi du opnår nogle målsætninger, du har sat dig for.

Sådan kommer du i gang med at dyrke motion

Selvom det er indlysende at motion er vejen frem, så har vi stadig svært ved at komme i gang. Og derfor har vi samlet nogle konkrete aktiviteter og tips, som måske kan hjælpe dig i gang.

Først og fremmest handler det om at finde en motionsform, som du godt kan lide. Kan du godt lide at styrketræne og løbe, så er både naturen og et motionscenter et oplagt valg, men for mange mennesker er det ikke lige sagen. Bare ordet fitnesscenter har en ubehagelig magt over os, der gør at vi forbinder motion med pligt. Det skal aldrig være en pligt at dyrke motion, og derfor kan gode alternativer være at finde en sport eller aktivitet, som du synes er oprigtigt sjov.

En sjov aktivitet ellert sport kunne være:

  • Fodbold
  • Håndbold
  • Triatlon
  • Svømning
  • Kitesurfing
  • Klatring
  • Boksning
  • Karate

I bund og grund kan det være, hvad som helst – det vigtigste er bare, at du synes det er sjovt.

amatør fodboldhold i brøndby

Hvis sport ikke er for dig, og du rent faktisk gerne vil i et motionscenter, men stadig har manglende motivation, så kan det være du skal finde en træningspartner. Hvis du har en ven, veninde eller kæreste, som også ønsker at tabe sig eller holde motoren kørende, så kan det være en god måde at holde hinanden ved ilden. Vi mennesker er indbygget med samvittighed, og vi ønsker sjældent at skuffe andre, og derfor kan det være en god måde at fastholde rutinerne. Derudover er det også en god måde at holde kontakten ved lige, når du mødes med din træningspartner flere gange om ugen.

Der findes også mange holdtræning i de forskellige fitnesscentre, hvor du kan møde nye mennesker eller blive presset af en instruktør til at yde dit bedste.

Uanset hvad så bør du komme i gang med motion, og det handler blot om at få det indgroet som en fast vane eller rutine. Det er bevidst, at det tager ca. 21 dage at bryde en dårlig vane – så det er ikke længe du skal bruge for at skabe en ny vane heller. Efter en måned vil du have en mærkbar effekt på både sin og krop – det er en garanti.