Mestre den klassiske rubiks cube og imponer venner og familie

rubiks kube

Hvorfor købe en rubiks cube lige netop nu? – Det tænker du måske med hæng på. Vi befinder os i en meget speciel tid. Rigtig mange arbejdspladser er lukket ned, og det samme gælder rigtig mange af de steder, vi normalt vil tage hen, når vi skal have det sjovt. Diskoteker, barer, restauranter, forlystelsesparker og så videre står alle øde hen. Samtidig er vi selv strandet derhjemme, hvor vi meget af tiden kun har det sjov, som vi selv laver.

Så hvad skal man så lige finde på at lave i denne kedelige tid? Når man alligevel bare går rundt og keder sig derhjemme, er det jo en perfekt lejlighed til at lære noget nyt. Hvad skal det være? Det kunne for eksempel være, at du kunne lære at løse den klassiske rubiks cube. Denne kan du købe på Mastercubestore.dk. Men hvad er en rubiks cube og kan det virkelig lade sig gøre at løse den. Læs med herunder og bliv klogere.

rubiks terninger

Rubiks cube – hvad er det egentligt for noget?

Måske kender du den allerede. Den har nærmest været her så længe, at den næsten er gået hen og blevet ikonisk. Den lille terning med de seks farvede sider blev opfundet helt tilbage i 1974 i Ungarn. Særligt i 80’erne var den yderst populær.

Til dem der ikke kender til konceptet kommer forklaringen her: Rubiks cube er en farverig terning lavet af plastic, hvor hver side er opdelt i ni kvadrater. Målet er at bringe farverne i orden, således at hver enkelt af de seks sider har sin egen farve. Farverne er rød, grøn, hvid, blå, gul og orange. Selvom udfordringen måske lyder simpel nok, vil mange opleve, at det faktisk er noget mere kompliceret, end man lige skulle tro. Dette er selvfølgelig kun, hvis man ikke kender løsning.

Er det virkelig muligt for alle at løse en rubiks cube?

Rigtig mange mennesker har helt sikkert på et eller andet tidspunkt i deres liv stået med en rubiks cube i hånden. De fleste af dem har med garanti gået til opgaven fyldt med selvsikkerhed og gåpåmod, men derefter blevet dybt frustreret efter at have fundet ud af, at det ikke var så let som først antaget.

De fleste mennesker kan – uden at kende til terningens hemmeligheder – med lidt held løse en enkelt side af den berømte professorterning, som den også bliver kaldt. Men ofte stopper legen også her. For i det øjeblik, man vil begynder på den næste farve, så ødelægger man den side, man allerede har lavet.

Denne oplevelse har sikkert fået mange til at sukke og konstatere, at det simpelthen er umuligt. Men det er faktisk muligt. Dog er dette ikke en særlig effektiv fremgangsmåde, når man skal sætte farverne på terningen i orden.

Algoritmer og god hukommelse

Vil du imponere venner og familie, bør du lære den rigtige fremgangsmåde. Selvfølgelig skal det siges, at der findes flere forskellige metoder. Den letteste er dog at lære de forskellige algoritmer, der skal bruges for at løse terningen, udenad.

You may also like