Ringe til mænd er blevet ganske populære igen. Tidligere, for århundreder tilbage, var det ganske almindeligt for især finere mænd at gå med ringe, og nu er det altså godt på vej tilbage. 

Du kan finde en flot ring til mænd mange steder – både online og i butikker. 

Guld, sølv eller noget helt tredje? 

Når du leder efter en ring til mand, så er der mange muligheder til materialet. Klassikerne er jo guld og sølv, men det er også jern, bronze, kobber og mange flere at vælge imellem. Det vigtigste er, at man finder en ring til mand, som passer lige til modtageren – lige meget om det er til dig selv eller til en gave.  

Guld er klassisk og klæder især dem, som har varme undertoner i huden. Sølv er bedst til den med kolde undertoner. Det er dog helt i orden at gå med guld, selvom man har kolde undertoner, hvis man bare bedst kan lide guld. Det er dig, der skal have ringen på, så det er dig, der bestemmer, hvordan den skal se ud.  

Mange stilarter 

Der er mange forskellige ringe at vælge i mellem til en mand. Der er en klassisk stil, som den helt simple vielsesring, men en anden klassiker er en signet ring. Der er der en flade med et lille symbol. I gamle dage var det ens familiesegl, og så brugte man ringen til at lave billeder i voksforseglingen af breve og andre dokumenter. Det kan man selvfølgelig stadig bruge den til, men i dag er en signet ring mest til pynt.  

Er du mere til det lidt rå, så kan smykker inspireret at vikingetiden måske være for dig. De kommer i alle metaller, og de er tit designet efter rigtige smykker fra vikingetiden, som man har fundet gennem tiden. Det er et smykke med en sjov historie, og du kan jo finde et, som er fundet tæt på, hvor du bor, eller hvor du er født. 

Det er en fed måde at bære historien med sig på. 

Andre smykker til mænd 

Det er ikke bare ringe, som mænd kan gå med. Mange mænd går også med en eller flere flotte øreringe. De kommer også i maskuline stile. Der er også halskæder, som er et flot smykke til alle. Her kan hænge en ting fra en rejse, dit barns navn, en vielsesring, hvis du arbejder med hænderne, og meget mere. Halskæder er smarte, da du kan hænge alverdens ting og sager fra dem. Du kan også have flere på, på en gang. Her er det flot, hvis de er forskellige længder, så man tydeligt kan se de enkelte vedhæng, sten og motiver. De kan fortælle en hel historie om dig, og kombineret med ringe eller andet, kan de være super fede accessoires til et hvert outfit. Det er bare med at finde smykker, som passer til din stil.