En af hverdagens små glæder er at eksperimentere med nye udtryk og stilarter, til du finder ud af, hvem du er. Hår er et oplagt sted at starte, for du kan sætte et utal af frisurer og finde ud af, hvad der klæder dig bedst og hvad du synes, er rarest. 

Hårspænder og hår accessories

I mange år blev hårspænder forbundet med Spice Girls og rottehaler, eller en hurtig og nem måde at sætte små børns hår inden en lang dag. Sådan er det ikke længere. De praktiske hårspænder er i den grad på vej ind i modebilledet. 

I dag kan du købe moderne hårspænder til voksne med leopardprint og smukke perler, der kan være med til at pifte enhver frisure op. Hvis du har pandehår, så spænd det fast over din hestehale med et glimtende hårspænde som dagens smykke. Hårspænder er det perfekte stykke tilbehør til en skjortekjole eller farverige kjoler. 

Hårspænder er naturligvis stadigvæk et enormt hit til familiens mindste, der ofte har mindre og tyndere hår på hovedet. Det er en nem og praktisk løsning at sætte børns hår på, fordi de ofte selv kan sætte hårspænderne på plads, når de begynder at falde ud af håret i løbet af dagen. Det er også en spændende måde at afprøve nye frisurer af på, så dit barn ikke bliver generet af håret i løbet af dagen. Flet eksempelvis små fletninger langs barnets hovedbund og sæt fletningerne fast med hårspænder i forskellige farver og mønstre.

Bandanaer og hårbøjler

Hvis ikke du er i humør til at sætte håret op, men stadigvæk gerne vil have, at der skal ske noget spændende, kan du bruge en bandana. Bind den rundt om nakken og lav en knude eller en smuk sløjfe på hovedet. Både bandanaer og hårbøjler er nemlig geniale til at få håret ud af ansigtet, men samtidig se smart og gennemført ud. 

pige med hårbøjle

Du kan også købe bandanaer, der allerede er bundne. Det eneste du skal, er at trække dem over håret som et hårbånd. Både hårbånd, hårspænder til kraftigt hår og bandanaer er perfekte til feminine og friske sommerkjoler. Du kan anvende en stribet skjortekjole i et luftigt stof til sommerens lune dagtimer og en længere og mere feminin kjole til aftentimerne. Vælg en farverig kjole med et taljebånd, hvis du vil have en mere fremhævet figur. Det hjælper også med at skabe balance, hvis du har fyldigt, hængende hår. 

Hårbøjler er, på niveau med hårspænderne, også på vej ind i modebilledet for både store og små igen. De er især gjort populære af de såkaldte influencers, der lystigt viser hårbånd frem som et feminint stykke tilbehør til outfittet. Du kan få hårbånd som ensfarvet tilbehør eller med mønstre på, der er gode til dig, der typisk går i meget ensfarvet tøj og gerne vil give din stil et uforpligtende nyk i en bestemt retning.

Du behøver ikke nøjes med at bruge bandanaer og hårbøjler med hængende hår. Du kan også lave en høj knold eller en knold i nakken og pynte med smart hårtilbehør, der matcher dagens tøjvalg.