Inspiration til en ny tøjstil – find dit tøj hos svenske HOPE

Hope tøj

Inspiration til en ny tøjstil – find dit tøj hos svenske HOPE

Er du klar til at forkæle dig selv med lidt ekstra lækkert til garderobeskabet, men savner du ny inspiration? Så er der HOPE!

Ofte ender vi i de samme tøjbutikker – eller på de samme gængse webshops som resten af vennegruppen. Hvis du vil forsøge at gå i en anden retning, men stadig ønsker at holde det klassisk og moderne, er HOPE tøj måske lige det, du står og søger.


Opgøret med de klassiske normer HOPE – et godt valg til basisgarderoben

HOPE er et svensk brand, der op gennem 2000’erne har taget markedet med storm. Det særlige aspekt ved kollektionerne fra HOPE er, at det spiller på det androgyne look. De forskellige beklædningsgenstande er måske nok opdelt i dame- og herrekollektioner, men designmæssigt kan tøjet i de forskellige kategorier bæres af både mænd og kvinder. Håbet er således at gøre op med normer og forestillingen om, at dametøj partout skal være ”pussenusset” ved at spille på små feminine detaljer. Tøjet fra HOPE satser dog stadig på lækre  skræddersyede detaljer, der vidner om den høje kvalitet samt det tidløse look.

Alle de forskellige dele – uanset kategori – bliver både angivet i dame- og herrestørrelser. Anbefalingen er derfor, at du ikke lader dig begrænse af kategorier, men i stedet åbner op for nye muligheder. Tag dog ikke fejl, du kan stadig finde kjoler og lignende dele i HOPE’s sortiment.

HOPE præsenterede deres første damekollektion i 2001, mens den første herrekollektion kom i 2005. Det svenske brand har vundet adskillige designpriser gennem årenes løb og er anerkendt inden for branchen.

Når du vælger tøj fra HOPE, kan du vælge at gå all-in på den mere androgyne stil ved eksempelvis at vælge en oversize pasform på både overdel og underdel. Du kan dog også gøre dit look et smule mere kontrastfyldt ved at spille på et par tætsiddende jeans og en mere løstsiddende bluse. Hvad enten det er et bevidst valg eller ej, har vi alle de dage, hvor det føles befriende at kunne gemme den lille topmave væk under en større bluse.

Hope tøj

HOPE – et godt valg til basisgarderoben
Tøjet fra HOPE er perfekt til dig, der gerne vil give din basisgarderobe et ekstra pift. Det er vigtigt, at du i din garderobe har nogle faste basiselementer, som du kan bygge de forskellige outfits op omkring. Du kan f.eks. gå efter et par klassiske skjorter/tunikaer og sorte bukser, som alt efter anledning kan dresses op eller ned med det ønskede tilbehør. Hemmeligheden bag en god basisgarderobe ligger ikke blot i valget af forskellige beklædningsgenstande, men også at holde det i klassiske og neutrale farver, der kan mikses og matches på kryds og tværs.

Opbygningen af en basisgarderobe kræver derfor ekstra bevidsthed omkring, hvad der bliver købt i butikkerne – men selvfølgelig skal der også være plads til et par impulskøb i ny og næ. Når du har en god basisgarderobe, ved du dog også gerne, hvad du skal gå efter – og så bliver det noget nemmere at undgå impulskøb, der ender ud som fejlkøb.

You may also like