Man kan altid bruge en ferie, og det er ikke anderledes, når det kommer til efterårsferien. Denne ferie ligger i en årstid, hvor indendørshyggen for alvor begynder. Selvfølgelig skal man ud og se de flotte brune blade på træerne, men vejret fordrer også tid og ro til at fordybe sig i kreative projekter. Få nogle ideer her til hvad du kan lave med børnene i efterårsferien.

Kunstner for en dag

De fleste børn oplever at være kreative med maling fra de er helt små både i børnehave og folkeskolen. De fleste børn nyder at være lidt kreative i ny og næ, og ved at male derhjemme er der måske mere ro til at fordybe sig, end der ofte er på institutioner, hvor der er mange børn. Her kan du også være med til at male, og det vil de helt sikkert elske.

I kunne for eksempel starte med akvarelmaling. Både store og små børn vil nyde godt af at male med akvarelmaling, da det blot er et spørgsmål om, hvad man gør det til. Større børn har måske en mere stille hånd og kan lege lidt med at mikse farver, hvilket akvarelmaling er perfekt til. For de mindre er det bare sjov og leg som minder om det, man oplever i for eksempel billedkunst i de små klasser. Du kan formentlig også selv finde det hyggeligt og sjovt at bruge akvarelmaling, uanset om du er vant til at male eller ej. Husk blot at købe papir, som passer til akvarelmaling, inden i går i gang med at male.

akvarelmaling

Lav græskar

Der er mange familier, der bruger efterårsferien på at skære græskar. Det er en hyggelig aktivitet, hvor familien har det sjovt sammen, og det er en god måde at lave en tradition for efterårsferien på. Jo flere græskar, jo bedre – det er en hyggelig måde at skabe lidt udendørshygge på, for det ser rigtig fint ud, når man tænder lys i dem.

Gå i skoven

At bruge tid i skoven er en aktivitet, som både er god for små og store børn samt for de voksne. Man kan gå lange ture og samle nogle af de forskellige ting, der er at finde i skoven. Hvis du for eksempel selv kan lide at pynte potter og lave dekorationer, er her en god mulighed for at bruge tid med familien, samtidig med at du får pyntet hjemmet hyggeligt med gran, mos, grankogler og hvad der ellers hører efteråret til.

Hvis du har mulighed for at opbevare det i for eksempel et skur eller lignende, kan i også allerede nu samle forskellige ting ind, som kan bruges til juledekorationer, når den tid kommer. Skoven er hyggelig og flot på denne årstid, så det er bare med at udnytte det og komme afsted.

Selvhærdende ler

Både børn og voksne har det sjovt med at forme ler. Det er en god aktivitet at lave sammen med børn, og også her har i en mulighed for at pynte lidt op derhjemme. Lav for eksempel små græskar, som kan males på, når leret er tørt.